Julie Langen
I mit arbejde som praktiserende læge møder jeg mennesker i alle aldre og fra alle samfundslag.
Jeg har en stor interesse i at finde det, der motiverer det enkelte menneske til at leve det bedst mulige liv. Et liv i helhed.
Jeg har via mit arbejde som læge gennem de sidste 15 år erfaret at patientens/ menneskets egen motivation og ansvarlighed for helbredet er afgørende for deres trivsel- fysisk og mentalt.
Det selvvurderede helbred er af stor betydning. Man kan være fysisk syg eller have fysiske begrænsninger men have et godt og meningsfuldt liv. Og man kan være fysisk velfungerende men ikke i trivsel.
Jeg oplever i mit arbejde med mennesker, at det er vigtigt at se på helheden (krop, sind og sjæl) for at skabe bedst mulig sundhed for det enkelte menneske.
